Kristine Andersen

  Generelle notater:

Udsnit af brev 1943:

Kristine var den ældste (næstældste), hun var 16 år ældre end jeg. Hun boede i Kongenshus og var gift med Jens Christian Jacobsen, som du nok ved. Hun havde fem børn, og ventede den sjette. En dag hun var alene hjemme og ville slagte en kalv, forløftede hun sig, der var noget, der sprang inden i hende, og hun døde inden aften. Hendes mand skrev til mig om den store sorg, at på én nat blev hans hår ganske hvidt.
Nu stod han alene med fem børn, som skulle spredes for alle vinde og han selv måtte ud at tage plads.
Jens Christian Jacobsen var en ganske dejlig mand…


Brev skrevet af deres søn 2.4)Anders Jacobsen:

Min nabo havde mistet en hest og da manden, som skulle have den ankom, kom der bud om jeg ville hjælpe med at læsse den. Vi fik hesten læsset og bagefter en kop kaffe og en cigar. Så blev der jo talt om et og andet. Der blev bl.a. nævnt en mand, som ikke var så dygtig, som folk syntes, han skulle være. Så siger manden, som skulle have den døde hest - "Det er da ikke så galt som den sidste mand i Kongenshus, han havde 1000 td. land men kun 2 køer og dem kunne han ikke skaffe føden til." Det kunne jeg ikke lade sidde på mig, da den sidste mand i Kongenshus var min far. Jeg syntes, jeg skyldte far at fortælle manden, at det ikke passede, hvad han sagde.
I de 10 år far (Jens Chr. Jacobsen) boede i Kongenshus, var der 2 jyske heste, fire køer, et par ungkreaturer, en halv snes får og en vædder. Det var, hvad der passede til den jord, der var under plov.
Hvem var ejer af gården på den tid?
I året 1884 ca. 1. maj gik en mand, hans kone og 3 små piger ind over heden. Hans kone havde en dreng
på 3 uger på armen - og det var mig. Vi kom fra et lille husmandsbrug på Nygård Hede i Daugbjerg sogn og skulle til Kongenshus, som far havde forpagtet af en enkekone, som hed Agathe. Hendes efternavn har jeg aldrig hørt. Agathe blev betragtet som ejer af gården, men det viste sig senere, at dette ikke var tilfældet.
Vi boede på gården i 10 år sammen med Agathe, som var en rar gammel kone. Hun havde lejlighed til højre for indgangen, hvor der var bræddegulv, vi andre til venstre, hvor der var lergulv og alkover.
Far skulle svare aftægt til Agathe, en liter mælk om dagen, et godt fedt får og et lam om året.
Hvor mange penge hun skulle have, husker jeg ikke.
Her levede jeg et sorgløst liv i 10 år sammen med mine forældre, søstre og brødre, men så kom sorgen -
vor mor døde. Der blev holdt auktion over heste, køer, får og høns. Den sidste, der faldt for hammeren,
var hanen, og så var vi færdige til at flytte fra Kongenshus.
Nu er den gamle gård jævnet med jorden, men endnu kan man se lidt af soklen, hvor den har stået. Jeg har flere gange stået her, hvor min vugge stod, og mange skønne minder har passeret mine tanker.
Det kan vist ikke siges, at mit barndomshjem på den tid var et fattigt hjem. Penge var der ikke mange af,
men der skulle heller ikke mange til. Vi børn blev en gang imellem sendt til købmanden efter lidt småtterier. Resten kunne vor mor næsten ordne. Hun bagte brød, bryggede øl og lavede ost, var med til at slagte såvel gris som får og lam, klippede fårene, kartede og spandt ulden og syede alt, til vi skulle konfirmeres.
Far havde heller ikke mange ledige timer. Ind imellem han passede gården, kørte han grus, og i en årrække kørte han med post hver lørdag til Viborg og havde folk med. I september i tyttebærtiden havde vi børn travlt med at plukke tyttebær, som mor sammen med far hver lørdag kørte til Viborg med. Det er blevet mig fortalt, at hvis der var en ledig stund på torvet, stod mor og strikkede på en strømpe.

(Resterne af det gamle Kongenshus ligger på den modsatte side af landevejen, lige overfor det nuværende Kongenshus)


Uddrag af brev skrevet af barnebarnet 1A)Sigurd Jensen

Efter bedstemors død tog bedstefar plads som høstkarl på Fyn, havde en tid plads som karl på Fredericiaegnen, var derefter i Salling og kom så til Daugbjerg, hvor han arbejdede på kalkværket et par år.
Han blev så gift med Johanne Margrethe Davidsen fra Dalum i Fly, og flyttede op til hende i hendes ejendom i Smollerup Bakker.
Efter nogle års virke, var han så uheldig under mælketuren at slå det ene knæ og måtte senere have benet sat af. Han var nu en handicappet mand, men var tilsyneladende altid glad og tilfreds. Jeg husker endnu hans hjertelige latter, når der var sket noget morsomt, eller når der blev fortalt en eller anden vits…

Kristine blev gift med Jens Christian Jacobsen, søn af Jacob Sørensen og Ukendt, den 19-12-1876 i Daugbjerg. (Jens Christian Jacobsen blev født den 6-9-1851 i Daugbjerg (Engedal), døde den 5-8-1923 i Skive (Sygehus) og blev begravet i Daugbjerg.)